Olaf I Hunger Svendsen Konge af Danmark

DatoStedKilde
Født :omk 1046--
Død :18 Aug 1095--

Alder : 49
Stilling : Konge af Danmark 1086-1095
Ref. : Barn:Ane: 24/26 og 28/29 x Tip og Mand: Barnebarn: Ane: 27 og 30/31 x Tip

Noter : Oluf I "Hunger" Svendsøn, Konge af Danmark
Also Known As: "Hunger", "Olaf I of Denmark (Danish: Oluf I Hunger)"
Birthdate: 1050 Birthplace: Danmark
Death: Died August 18, 1095 in Danmark
Cause of death: possilbly suicide or sacrificed
Place of Burial: Unknown, said that body was divided
Immediate Family:
Son of Sweyn II Estridsen Ulfsen of Denmark and Several Unknown Mistresses of Svend Estridsøn
Husband of Ingegerd Haraldsdotter Princess of Denmark
Father of Ulfhild Olavsdatter Olofsdtr and Magnus of Denmark

Occupation: Konge: Danmark 1086 -1095, Dansk kung 1086-, Dansk kung 1086-1095, Dansk kung 1086 - 1095 Managed by: Private User

*******************************************
åØåOluf Hunger
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Oluf 1. Hunger )
Gå til: navigation, søg
Oluf 1. Hunger Konge af Danmark

Navn: Oluf 1. Hunger
Regerede: 1086 -95
Født: ca. 1050
Død: 18. august 1095
Far: Svend Estridsen
Mor: Frille
Ægtefælle?(r): Ingegerd
Dette opslag handler om kong Oluf 1. Hunger. For andre konger med navnet Oluf, se Oluf (flertydig)
Oluf Hunger (Oluf 1.), dansk konge 1086 -1095 . Oluf var den tredje af Svend Estridsens fem sønner, der opnåede at blive dansk konge. Gift med dronning Ingegerd, datter af Harald Hårderåde . Hun giftede sig siden med kong Filip af Västergötland.
Broderen Knud blev dræbt i Albani kirke 10. juli 1086. Oluf valgtes herefter som konge på Viborg ting , men opholdt sig på det tidspunkt som fange i Flandern hos grev Robert. Det lykkedes imidlertid at få ham byttet med den yngre bror Niels , så Oluf kunne vende hjem til Danmark.
I disse år satte det ind med misvækst i Nordeuropa, og høsten svigtede flere år i træk. Herfra fik Oluf tilnavnet Hunger. Samtidig berettedes der om jærtegn og undere, der var sket ved Knuds grav i Odense, og man var ikke sen til at forbinde misvæksten med den guddommelige vrede over drabet på Knud. Samtidens krønikeskrivere med Saxo i spidsen holdt sig heller ikke tilbage med at skildre ulykkerne i de sortest mulige farver. Der var en kirkelig, men dog især en klar politisk interesse i at få gjort Knud til helgen til styrkelse af kongemagten.
Oluf døde 18. august 1095, og det siges, at han "nedlagde sin værdighed". Meningen hermed er dunkel. Nogle har hævdet, at vi her har et eksempel på et "kongeoffer", og den formodning styrkes måske af nogle kryptiske bemærkninger hos Saxo. Han skriver "da han villigt gav sig selv hen for at løse landet af ulykken og bad om, at alles vånde måtte komme over hans hoved alene. Så ofrede han da sit liv for sine landsmænd...".
Han er den eneste danske konge, hvis begravelsesplads, man ikke kender. Det er blevet nævnt, at man kan se bort fra den mulighed, at kongen er blevet "fordelt" mellem landsdelene for at skaffe lykkelige tider tilbage. Fortilfældene lå ikke langt tilbage i tiden.[Kilde mangler ]
*****************************
http://www.roennebech.dk/historie/konger/
Oluf I Hunger (ca. 1052-95)
Dansk konge 1086-95. Søn af Svend Estridsen og ukendt frille. Oprørerne der dræbte broderen Knud den Hellige ønskede ham indsat som konge fordi han var modstander af Knuds forsøg på centralisering af magten, men han sad fængslet i Flandern. Det lykkedes dog at få ham frigivet, fordi broderen Niels indtog hans plads som gidsel. Under Olufs regering ramtes landet af misvækst og hungersnød som udryddede store dele af befolkningen, hvilket opfattedes som Guds straf for mordet på Knud. Det vides ikke, hvor han er begravet.

Ingegerd (? - ?5)
Ingegerd, gift med Oluf I, Hunger. Hun var datter af Harald Hårderåde.
****************************

http://www.rungstedskole.dk/Historie/Kongbiog.html
åØåOluf 1. Hunger
1052
1095
Oluf 1. Hunger, 1052-95, var konge 1086-95. Søn af Svend Estridsen.
Modstander af Knud 2. den Helliges forsøg på centralisering af magten, herunder blev han fængslet. (se Knud 2. den Hellige)
Under Olufs regering ramtes landet af misvækst, hvilket opfattedes som Guds straf for mordet på Knud. Ganske rigtigt ramtes landet af misvækst, men det gjorde størsteparten af landene i Europa også.
Knud udnævnte Asser, fra en en jysk stormandsslægt Thrugot, til biskop i Lund 1089, en politisk udnævnelse som mange senere adeslslægter også stræbte efter at få. Der lå ganske store indtægter i et sådant bispesæde.
Han døde 18. august, men det vides ikke hvor han er begravet.
Ingen børn.
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

http://www.rungstedskole.dk/Historie/Kongbiog.html
åØåKnud 2. Hellige
1043
1086
Knud 2. den Hellige (død 1086) var konge 1080-86. Søn af Svend 2. Estridsen, gift med Edel(Edele), datter af grev Robert af Flandern.
Søgte at udvide kongemagten, idet han gjorde krav på almindinger, på underhold og kørsel, på retsbøder og ret til at udbyde leding.
Bønder og høvdinge gjorde oprør. De oprørske bønder, var stærkt utilfredse med hans forsøg på at indføre tiende, en kirkelig afgift på en tiendedel af afgrøden, hvor en tredjedel skulle gå til præsten, en tredjedel skulle gå til biskoppen og den sidste tredjedel skulle gå til kirkebyggeri og deres vedligeholdelse. Desuden var der stærk utilfredshed i mange befolkningslag over hans ledningsplaner, kongen havde planer om et angreb på England og til dette indkaldte han en lang række folk til denne flåde. Da der imidlertid blandt de indkaldte var mange der ikke mødte frem, trods det at kongen havde ret til bøderne for manglende fremmøde, og at Knud desuden ikke selv mødte frem i Limfjorden, det aftalte mødested, sejlede de hjem igen. Knud var blevet opholdt af et truende angreb fra tyskerne i Slevig. Knud sendte sin broder Oluf, som havde taget parti for oprørerne til Flanderen, hvor han holdtes som gidsel.
Oprøret medførte at Knud måtte flygte først til Slesvig og siden til Fyn, hvor han søgte tilflugt i Albani kirke, her blev han sammen med sin broder Benedikt, 10. juli 1086.
Helgenkåredes for sin støtte til kirken 1101. Helgendag 10. juli.
Hans delvis bevarede skelet kan ses i helgenskrinet i krypten under Skt. Knuds Kirke i Odense.
Afbildes i kirkekunsten med kongekrone og sværd, scepter eller rigsæble.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤


http://www.slaegt.ostergaard-andersen.dk/fam014xx/fam01481.htm
Mand: Oluf I Hunger [i4138]
Død: 18 aug 1095
<../noter/ni4138.htm> <../noter/ni4138.htm>

Hans far: Svend II Estridsøn <../fam014xx/fam01463.htm> - Hans mor: Rannveig Tordsdatter <../fam014xx/fam01463.htm>
Gift 1087 [f1481]
Hustru: Ingegerd Haraldsdatter [i4139]
Død: (ukendt dato)


åØåNotes for Oluf I Hunger Svendsson av Danmark Samtidig med Oluf Hungers ægteskab med Ingegerd, blev Olav Kyrre gift med Ingrid der var datter af Svend Estridsen. Disse ægteskaber var en besegling af en fredsslutning mellen Danmark og Norge. Kilde: Ebbe Bielefeldt, Herlev, Denmark

Married to Haraldsdottir, Ingigerd
Child 1: , Ulfhild of Denmark

Saxo Grammaticus
oversat af Fr. Winkel Horn

Olaf Hunger


Da Knud var bleven dræbt, gav Jyderne, der som Følge af deres ugudelige Sammenrottelse, som de stadig holdt fast ved, var særlig gunstig stemte for Olaf, denne deres Stemmer og forlangte ivrig at faa ham til Konge, thi de haabede, at han vilde gjøre Gjengjæld imod dem, eftersom de havde udsat sig for saa stor Fare for at skaffe ham Riget, hvorimod de ikke holdt det for raadeligt at overdrage denne Værdighed til nogen af hans Brødre, som de troede ilde paa Grund af den store Kjærlighed, de havde næret til Knud. For at faa ham tilbage, saa han kunde overtage Riget, maatte de gaa ind paa at udrede en Sum Penge og stille Niels, der var baade hans og Knuds Broder, som Gissel for hans Løsladelse. Det var jo ikke noget ringe Vidnesbyrd om Broderkjærlighed, Niels saaledes aflagde, idet han ikke betænkte sig paa at tage sin Broders Lænker paa sig og derved skaffe ham Riget. Men da Erik hørte det, betænkte han, at det var ham, som efter deres Broders Befaling havde tilføjet ham den Tort, og af Frygt for hans Hævn flyede han til Sverige med sin Hustru Bodil, en Datter af Ulf Gallessøns Søn Trugod. Imidlertid kappedes Danskerne om at skaffe de Penge til Veje, der skulde udredes for, at Gislet kunde komme tilbage, og at betale den fastsatte Sum. Da Olaf var bleven udfriet af Fangenskabet i Flandern, gjorde Himlen ham i sin Vrede over Brodermordet ligesom til en ødelæggelse for den Frugtbarhed og Overflod, Landet hidtil havde været velsignet med, thi da Danskerne jublede over den ny Konges Tronbestigelse og skamløst spottede over den forrige Konges Fald, besluttede Gud, som altid harmes over de lastefulde, og som ikke længe vilde lade deres Ugudelighed gaa ustraffet hen, at tugte dem for deres Frækhed med Armod og at lade dem bøde, som de havde fortjent, for det Mord, de havde begaaet i Fællesskab, ved at lade dem alle lide Nød. Da han ikke blot vilde straffe nogen enkelt, men lade det gaa ud over alle, lod han det nemlig i lige saa mange Aar, som Knud havde siddet paa Tronen, være det ubetimeligste Vejr og paaførte dem saaledes med sin himmelske Magt en Straf, som menneskelig Kraft ikke mægtede at staa sig imod. I Foraaret og om Sommeren afsved nemlig den stærke Hede al Grøde paa Markerne, og om Efteraaret regnede det saa stærkt, at det, der var voxet op paa lavtliggende eller side Steder, gik i Leje som Følge af den stadige Oversvømmelse, Regnskyllene medførte, medens Vejret maatte have været lige det stik modsatte, om det skulde have været Menneskene tjenligt. I Sommertiden savnede man den fornødne Væde, og i Efteraaret, da man helst skulde have tørt Vejr, skyllede Regnen ned, saa der ingen Maade var dermed, og Markerne, der var fuldstændig oversvømmede, saa' vidt og bredt ud som hele Søer. Hvad Sommeren med Nød og Næppe havde ladet komme frem, ødelagde saaledes Efteraaret, og saa utidigt var Vejret, at Regnen ikke kunde raade Bod paa den Fortræd, Heden havde gjort, og Heden ikke faa Bugt med den Oversvømmelse, Regnskyllene medførte. Ja, Bønderne maatte endog sejle om i Baade paa de oversvømmede Marker og sanke de enkelte Ax sammen, der drev om paa Vandet, og derefter tørrede de de raadne Smuler, der var igjen af dem, i Ovne, malede dem og lavede Grød af dem, thi Brød duede de ikke til. Følgen heraf blev, at der opstod en saadan Hungersnød, at største Delen af Landsens Folk omkom af Mangel paa Føde. De rige blev saaledes fattige, og de fattige døde, de fornemme mistede deres Velstand, og de ringe satte Livet til, thi de rige skaffede sig, da deres Levnedsmidler slap op for dem, for Guld og Sølv, hvad de behøvede til at bjærge Livet med, men de fattige, som hverken havde Penge eller Mad, sultede rundt omkring ynkelig ihjel. Kongen selv kom i den yderste Nød og maatte bytte sig Korn til for det meste af sit Jordegods, lod sine Ejendomme sælge og kjøbte Levnedsmidler for Pengene, han fik ind for dem. De adelige undsaa sig heller ikke ved i samme Hensigt at skille sig ved deres Værdighedstegn. Men i Nabolandene var der fuldt op af Korn, saa det var aabenbart, at det var det enkelte Folk, der skulde straffes, og ikke en almindelig Landeplage. Denne haarde Tugtelse nødte omsider Landsens Folk til at anerkjende Knuds Hellighed, som de hidtil ikke havde villet indrømme, og til at ære og tilbede hans Højhed, som de før havde foragtet, og denne aabenbare Straf, som udelukkende ramte Danskerne, medens andre Folk havde fuldt op af Korn, godtgjorde da sandelig ogsaa tydelig nok baade Mordernes Brøde og den myrdedes Uskyld.

Biskop Svend, som nød den største Anseelse blandt Danskerne, havde forudsagt, at denne Ulykke vilde ramme Landet, da han formanede Landsens Folk til at gjøre Bod for det Mord, de havde begaaet, thi han mente Folket det ærligt og ærede Gud. tog nøje Vare paa alt, hvad der angik Religionen, og prædikede med overordentlig Veltalenhed. Derfor var han ogsaa yndet af alle, nød den højeste Anseelse og var i Besiddelse af den største Veltalenhed. Og han opbyggede ikke blot sine Undergivne ved de Ord, han talte, men ogsaa ved det herlige Forbillede, han gav dem ved sit Levned, thi hans Tænkemaade var lige saa smuk som hans Tale. Da Trefoldighedskirken var bygget færdig, opførte han Omgangen i den, og i dette fromme Værk stod Kong Knud ham trolig bi. Ikke mindre magtpaaliggende var det ham at faa bygget Kirker til Vor Frues Ære, en lod han opføre i Roskilde, og en anden arbejdede han ivrig paa i Ringsted, og en tredje grundlagde han i Slagelse for St. Michael, saa stor Iver lagde han for Dagen i Henseende til at bygge Kirker. Og han lod sig ikke nøje med den Fromhed, han kunde vise her hjemme, men for yderligere at forøge den i fremmede Lande skyede han ikke det Besvær at give sig ud paa Pilgrimsfærd. Da han paa Vej til Jerusalem var kommen til Byzanz, samlede han allehaande Klenodier og Helgenlevninger og sendte dem hjem til Brug i Domkirken, men efter at Grækenland havde skuet hans Fromhed, fik saa Rhodus hans Død at se. Omtrent samtidig døde Richvald i Lund, og Asger, en Mand, der baade udmærkede sig ved høviske Sæder og høj Byrd, blev hans Efterfølger paa Bispestolen dér.

I de næsten ti Aar, Olaf sad paa Tronen, var Landet stadig stedt i saadan Nød, at han ikke kunde udrette noget, der var en Konge værdigt, og Naboerne, der foragtede ham for hans Fattigdoms Skyld, holdt det for en Skam at paaføre saadan en Hungerkonge Krig, idet de mente, at det ikke sømmede sig med Vaabenmagt at gjøre det af med Sult, og at Mennesker ikke burde pine den, Gud straffede, eller yderligere forøge Himlens Straf ved menneskelig Magt; hvem vilde nemlig nære Misundelse imod et Land, som i saa mange Aar var blevet hærjet af den forsmædeligste Nød? Da Kongen nu skulde fejre Julefesten, var der ikke Brød nok; han saa' selv efter alle Vegne, hvor udhungret hans Hus var, og saare forfærdet over, at den Skam skulde overgaa ham, at han ikke havde Mad nok at sætte paa Bordet, bedækkede han sit Ansigt med sine Hænder, græd bitterlig og kærede i sin store Kvide med Suk og Klage over de strænge Tider, græd over, at han kun havde saa mager en Kost at byde saa mange Gjæster, og syntes, at det var den største Skam og Forsmædelse, at de skulde sulte paa saa højhellig en Dag. Jeg mener nu, at det kun tilsyneladende var andres, men i Virkeligheden sin egen Nød, han græd over. Derpaa opløftede han sine øjne til Himlen og bad ydmygt Gud den almægtige om, hvis han var fortørnet paa hans Folk, da at lade ham undgjælde derfor i dets Sted, thi han syntes, at de svare Tider, der overgik Landet, var den usaligste Skæbne, der kunde blive det til Del, og skammede sig ved at stille saa smal en Kost, som snarere var til at spise sig sulten end mæt i, til Skue for sine fornemme Gjæster. Himlen bønhørte ham; han fik hurtig Ende paa sin Elendighed; thi ved sin fromme Bøn - hvis der ellers kan være Tale om Fromhed hos en Brodermorder - skaffede han sig selv Døden og frelste sit Land; ved denne sin ædle Livslede afvendte han den store Ulykke, Landet var blevet straffet med, saa han efterlod sig et smukkere Minde ved sin Død, end ved hvad han havde udrettet i levende Live, eftersom han tog sin Død af Sorg over Landets Nød. Han viste, hvor stor Kjærlighed han i sit Hjærte bar til sine Undersaatter, idet han vilde afvende deres Ulykke ved at lade sit eget Liv, og bad om, at den almindelige Elendighed maatte gaa ud over ham alene. Man kan derfor ikke nægte, at from maa han alligevel have været, eftersom han ofrede sin egen Velfærd for sine Undersaatters. Hungersnøden blev nemlig saa at sige jordet med ham, der var Skyld i den, og de, som før havde maattet sulte, kunde nu atter blive mætte.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
http://www.bredalsparken.dk/~soren-kretzschmer/middelalderen_-_danmarks_histo.html

Knud 4.'s fjender nægtede at respektere kongens asyl i kirken og den 10. juli 1086 blev kongen sammen det meste af sit følge myrdet i Skt. Albani kirken.


KONG KNUD 4. DEN HELLIGES DØD DEN 10. JULI 1086.

På Viborg tinget blev broderen Oluf 1. Hunger ( 1050 - 18. august 1095 ) valgt til ny dansk konge. Men under hans regeringstid svigtede høsten i landet flere år i træk og hermed fik kongen sit tilnavn Hunger, da der var hungersnød i Danmark.
Oluf 1. Hunger var gift med Ingegerd, men ægteskabet var barnløst.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤4
http://www.bredalsparken.dk/~soren-kretzschmer/oluf_1__hunger.html
OLUF 1. HUNGER ( 1052 - 1095 )
konge af Danmark:
1086 - 1095
Efter Knud den Helliges død lykkedes det for oprørerne at få Oluf frigivet fra fangenskabet i Flandern. I stedet måtte Olufs yngre broder, den senere kong Niels, rejse til Flandern og indtage hans plads som gidsel. Olufs dronning, Ingegerd, var datter af Danmarks gamle fjende, Harald Hårderåde, og ægteskabet kan have været et led i forsoningen mellem Harald og Sven efter slaget ved Nisåen i 1062.
Al viden om Oluf - inklusive hans tilnavn - er farvet af eftertidens behov for at skildre Guds straffedom over det rige, der dræbte en helgen.
Sandt er det da også, at Danmark blev ramt af hungersnød og pest, men det skete i store dele af det øvrige Europa, så det er noget sludder, når Saxo i sin danmarkshistorie fra omkring 1200 hævder, "at i nabolandene var der fuldt op af korn, så det var det enkelte folk, der skulle straffes", men påstanden passer naturligvis i Saxos kram.
Det eneste man med sikkerhed ved, er at Oluf 1089 fik udnævnt Asser fra den jyske stormandsslægt Thrugot til biskop i Lund, efter at den hidtidige bisp Rikvla, en ven og rådgiver for Knud den Hellige var død.
Udnævnelsen af Asser, der senere kom til at spille en vigtig politisk rolle, er et af de første udtryk for, hvorledes stormandsslægterne stræbte efter at besætte de efterhånden velbeslåede bispedømmer, uden at der derfor var nogen garanti for, at de var så fromme og teologisk kyndige, som man måtte kunne forlange af et kirkeligt overhoved.
Selv om Saxo også mente at vide, at Oluf end ikke havde brød nok til at fejre julen med, var det næppe af sult, Oluf døde den 18. august 1095.
Hvor han er begravet vides ikke






FarMor
Svend II Estridsen Konge af Danmark - Ane: 24/26 og 28/29 x TipNN - friller
ÆgteskabBørn
- Ingrid Haraldsdatter Dronning af Danmark -

Olaf I Hunger Svendsen Konge af Danmark
* omk 1046
† 18 Aug 1095
Svend II Estridsen Konge af Danmark - Ane: 24/26 og 28/29 x Tip
* 1019
† 28 Apr 1074








NN - friller
-
-
Ulf Torkildson Sprackling Rigsforstander i Danmark - Ane:25/26 og 28/30 x Tip
* omk 993
† 22 Sep 1027


Estrid (Margrethe) Svendsdatter Prinsesse af Danmark - Ane:25/26 og 28/30 x Tip
* Omk 0995
† 09 Maj 1072




-
-



-
-
Torkild Styrbjørnsen Sprackling Jarl af England - Ane:26/27 og 29/31 x Tip
* Omk 0960 - † 1000
Sigrid - Ane:26/27 og 29/31 x Tip
* Omk 0970 - † 1000

Svend I Tveskæg Konge af Danmark, Norge og England - Ane:26/27 og 29/33 x Tip
* 0960 - † 03 Feb 1014
Sigrid "Storråde" Tostesdottor Dronning af Danmark - Ane:26/29+31/33
* 945 - † 03 Feb 1014


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage11 Jun 2018