Brix navnet (1)

Fortalt af min fætter Howard.

Det er mig fortalt at navnet Brix stammer fra Holland og at et hollandsk skib strandede på Jyllands vestkyst, hvor så en sømand blev reddet, og senere gift med en dansk pige.

Dette er fortalt af min far Axel Brix:og jeg har hørt denne fortælling mange gange under min opvækst:
Jeg har senere fået bekræftet at navnet med stor sandsynlighed stammer fra Holland da der findes et navn som er meget lig med Brix (hvis det staves Briks) - Jeg arbejde sammen med en Hollænder på Tyrstrup Mejeri og han forskede i slægter.

Det er mig også fortalt, at navneskiftet (efternavn) i 1905 var på grund af, at der på Trøjborg (i Århus) var bosiddende to med samme navn: Jens Anton (Brix) Laursen, og posten blev leveret efter forgodtbefindende, så Postvæsenet forlangte, der skulle foretages et eller andet. De ville da slette Laursen begge hold, så blev der enighed om, at den, der kunne føre Brix navnet længst tilbage, måtte slette Laursen.

En anden beretning om navneændringen er, at Jens Anton hvert år fik tilsendt 2 skattebilletter, en på Jens Anton Laursen og en på Anton Brix. Jens Anton blev nemlig kaldt for BRIX, årsagen til dette kendes ikke på nuværende tidspunkt. Dette er fortalt af min faster Henny i 1995

Egen optegnelse:
Brix navnet har jeg fundet tilbage til ane 157: Else Rasmusdatter i Hasle der brugte det første gang i 1705

*****************************************************************************
Dis Forum:
Navnet Brix er forekommende meget tidligt overalt i Europa, allerede fra 1100-tallet - fra Danmark til Slesien. Der findes i middelalderen Brixer over hele Europa. Det er ikke sikkert, at navnet har fælles oprindelse, idet flere sprog har udviklet navnet fra forskellige rødder.
Latiniseringen af flere forskellige navne til "Briccius" kan også have givet en ensretning.

****************************************************************************
Carl Klitgaard indleder "Slægtens Saga - En Stambog for Efterkommere af Ægteparret Mogens Brix og Karen Pedersdatter Roed af Nærbjærggaard I Gjøttrup Sogn, V.-Hanherred" (P. Hansens Bogtrykkeri, Aalborg, 1898) således:
Til de i Landet mindre hyppigt forekommende Personnavne, maa Navnet Brix formentlig henregnes; ganske vist er det ingenlunde nogen Sjældenhed at træffe det, men i Sammenligning med de almindelige danske Personnavne er det ikke meget benyttet. "Brix" (fransk Bricce) hidrører - som Personnavn - rimeligvis fra en af den katolske Kirkes Helgener, Briccius eller Brigcius, hvem den 13de November i ældre Tider var helliget (jvnf. den gl. Altonaer Almanak og Runekalenderen af Aar 1328 i Ole Worms: Fasti danici. Liber III. Pag. 146).
Medens "Brix" i vore Dage oftest træffes som Efternavn eller Familienavn, anvendtes det, saavidt mig bekendt, i ældre Tid udelukkende som Fornavn, og det af Fornavnet afledede Efternavn blev da Brixen eller Brixsøn, men Endelsen "søn" er i Tidens Løb bortkastet, og "Brix" er bleven Familienavn.
I de ældste Kirkebøger forekommer Navnet af og til sporadisk, kun ganske enkelte Steder synes det at have været almindeligt, saaledes i Hansted Sogn, Thisted Amt. Her fandtes allerede i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede talrige Personer af dette Navn, ja i Forhold til Sognets Folkemængde synes det endog, som om de fleste af Beboerne have hørt til en Slægt, der almindeligt benyttede Navnet Brix. De fleste af disse Beboere vare paa hin tid Fiskere, der ved Siden af lide Landbrug lejlighedsvis drev lidt Handel paa Norge, og den ældste kgl. Bevilling til Skudehandel, der kendes, er udfærdiget 1666 som Svar paa et Andragende fra Beboerne af Hanstholm og Klitmøller. Af andre Slægte kan nævnes de fynske Brix'er, der jævnligt forekomme i Tiden 1550-1600 og senere; de angelske Brix'er, der atter adskilles i to hinanden uvedkommende Slægter, hvoraf den ene kaldes de nordenfeldske Brix'er; Slægten Brix fra Randers-egnen (Kjærby og V. Tørslev) samt Hanherreds-Brix'erne.
Det er disses sidste Historie, her skal behandles.
**********************************************************************
Georg Søndergaard har i "Danske Efternavne" dette bud på navnet Brix:
Han skriver at navnet er tysk kortform af helgennavnet Briccius eller Brixius. Han tilføjer at det også kendes som patronym: Brixen.
På nettet fandt jeg lige dette:
[jpexplorer.jp.dk ]
Vor hellige landsmand
HEILIGENBLUT, ØSTRIG, LØRDAG D. 20. OKTOBER
I Heiligenblut finder vi en dansk helgen.
Ja, som nationen opfører sig, skulle man ikke tro, det var muligt. Så vi tilføjer gerne, at det er 1300 år siden, at Briccius, en formodet landsmand, blev fundet død i sneen uden for Heiligenblut, hvor han siden skulle opnå ry som en elsket helgen.
Over hans grav byggede man først et kapel, siden den nuværende kirke, hvis slanke tårn løfter sig op mod Grossglockner-massivet. I et helgenskrin gemmer man en glasbeholder med, hvad der menes at være en dråbe af Jesu Kristi blod. Briccius bragte den med sig ved sin død, og den forklarer hans helgenstatus.
Den officielle tydning af Briccius fremgår af et ældet opslag i kirken. Briccius, siges det, kom som purung med sin fader til Byzans fra Kongeriget Danmark (der i parentes bemærket ikke eksisterede på det tidspunkt, i hvert tilfælde ikke som enhedsrige). Faderen tjente som andre nordboer den byzantinske kejser, men døde efterladende sin søn, der skulle blive en ledende skikkelse i det østromerske imperium, kristendommens suverænt førende statsdannelse.
Danskeren Briccius havde tjent kejser Leo på flere høje poster, da han erfarede, at den tysker kejser Otto ville kristne danerne, en opgave, som Harald Blåtand skulle påtage sig langt senere. Briccius ønskede at deltage i dette missionsarbejde og anmodede Leo om at blive fritaget for videre tjeneste. Kejseren gav tøvende efter og meddelte danskeren, at han som et tegn på hans gunst kunne bede om en gave.
Briccius bad om og fik beholderen med det hellige blod. Iført pilgrimsdragt begav han sig derefter ud på den lange vandring til Norden, blot for at dø i Alperne.
I forbindelse med hans begravelse bemærkede man, at han i et sår i sit ben havde gemt en glasbeholder med en mørk væske. Ærkebiskoppen i Salzburg lod forespørge i Konstantinopel, hvad der mon var på færde. Han fik det svar, at væsken var Jesu Kristi blod.
Af den danske kriger i kejserens tjeneste blev således en helgen, som de færreste i Danmark har kendskab til, men som æres og tilbedes i store dele af Centraleuropa, og som sine steder hævdes - stik imod den historiske kendsgerning - at være dansk kongesøn.
Vi forlader nødigt Heiligenblut. Ikke blot føler vi os tiltrukket af myten om vandringsmanden Briccius. Vi har også en svaghed for de lokale aviser, der disker op med den ene mere hårrejsende historie efter den anden. Hvad mener De for eksempel, kære læser, om følgende:
En østriger bliver arresteret, fordi han under et ophold i Ungarn har stukket sin kniv i halsen på en tjener. Han burde aldrig have været på fri fod, antyder avisen, for han vides at lide af skitzofreni og skal ved en tidligere lejlighed have skåret hovedet af sin moder og derpå anbragt det i udstillingsvinduet til hendes butik.
Vi gyser og pakker vort grej. Forude venter Italien.








Karl Brix - Ane 02
Jens Anton Brix - Ane 04
Kirsten Brix Jensdatter - Ane 09
Jens Andersen Brix - Ane 18
Anders Jensen Brix

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage26 Sep 2017